Vores historie

Jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår det var jeg stødte på min mand første gang. Jeg ved det har været i perioden efter 2001 og højst sandsynligt et sted i 2002. Dengang var jeg hardcore chatter og dater på et par af de danske dating sites, jeg husker ham fordi hans 'nick' var navnet på en karakter i en af mine ynglingsfilm. Jeg kan også huske at vi har chattet sammen mere end en gang, dengang, men jeg havde travlt på det tidspunkt, der var mænd der skulle dates, film der skulle ses og livet foregik i overhalingsbanen.

Jeg spoler filmen et par år frem og i sommeren 2004 kulminerer mit liv i overhalingsbanen og jeg får en personlig overhaling der får mig til at stoppe op og tage livet op til overvejelse. Hvilket jeg gør, den sommer indleder jeg en seriøs jagt på mig selv, mit liv og mit fundament og ikke mindst min plads i universet. I de følgende år lever jeg livet i min egen vejbane, chatteri og dateri er langt på hylden og det går fremad i livet. Jeg begynder at få greb om mit teologiske studium og vigtigst af alt jeg begynder at få greb om mig selv, jeg finder ind til min indre kerne og ting begynder at ske.

Vinteren 2006 arbejder jeg i en Kirke i det nordsjællandske, jeg elsker mit job med børnene, men præsten og jeg kan ikke rigtig finde melodien sammen. Det resulterer i at jeg siger op og fra den dato af, er det også slut med overarbejde og lange dage i kirken. Pludselig står jeg med en masse fritid og hvad gør jeg? Jeg finder tastaturet frem og surfer en aften rundt på nettet, mest for at se hvor mange 'kendte' ansigter der var tilbage. Jeg fandt nogle stykker og morede mig meget over at se at de var samme sted som hvor jeg forlod dem 2 år tidligere. Pludselig ser jeg det kendte nick fra filmen og dengang, vi chatter et par timer og det er rasende hyggeligt. Jeg lægger tastaturet fra mig og gør mit arbejde færdigt i kirken, for at kunne skue fremad med mit studium. Påsken rammer og jeg har sagt farvel til et job jeg elskede, en flok børn og unge i alle aldre som betød så meget for mig dengang.

Påskeferien med alle dens helligdage virkede pludselig lang og tom. Jeg fattede tastaturet en sen onsdag aften og surfede igen ind på et af de engang så velkendte sites, jeg kedede mig hurtigt. Alt det der engang havde så stor en appeal var kedeligt og jeg fattede ikke at mænds 'score linjer' ikke havde udviklet sig det mindste i årene der var gået. Men hov...Lige der på en chat sad ham med det velkendte film nick. Jeg susede ind og sagde hej. Vi chattede til klokken blev sent, han ytrede et ønske om at vores hyggelige chat kunne fortsætte en anden god gang på dette sted. Selvom det var en hyggelig chat, så skulle jeg altså ikke nyde noget af at blive fast gæst på et dating site igen, så det måtte blive på MSN hvis det skulle være. Det skulle det og vi har faktisk talt sammen hver dag siden..

I begyndelsen var det jo bare chat og hygge, vi delte musik med hinanden til den helt store guldmedalje, vi delte billeder og drømme for livet og for fremtiden og tiden gik aldrig i stå når vi chattede. Jeg anede ikke hvordan han så ud da han sendte mig den første sms, men det betød ikke noget for det var jo bare hyggeligt. Men som tiden og chatten gik og sms'erne blev sendt så føltes det som om vi kom tættere og tættere på hinanden. Det blev til godmorgen, frokost og nu har jeg fri fra job sms'er og om aften chattede vi på msn i timer. Manden bag skærmen var en genert størrelse uden den helt store erfaring med det modsatte køn og derfor meget tilbageholdene. En dag fik jeg tilsendt et par billeder af ham og jeg tænkte straks, han er til mig! Men Jeg havde to afgørende og umådelige vigtige eksamener foran mig, så selvom jeg havde stor lyst til at se ham i den virkelige verden, så var tiden ikke til det. Han tog til Sverige for at spille VM og imens han var der eskalerede sms'erne og følelsen af samhørighed. Det var sært, men han fik mig til at smile og det var hyggeligt. Da han kom hjem, blev vi enige om at vi nok måtte ses en dag, men senere..

Vi begyndte at tale i telefon om aftenen, længe meget længe, uhu min telefonregning glødede. 3½ måned efter vores første chat var min eksamen overstået og der var ikke flere undskyldninger for ikke at ses. Jeg inviterede på pandekager og Bjergkøbing grand prix på vores første møde. Det var hyggeligt og akervet og jeg vidste jeg gerne ville se ham igen. Vi krammede længe farvel efter vores første aften og vi talte i telefon hver aften indtil vores næste møde. Jeg havde inviteret på eventyr i mit barndomskvarter, så vi brugte en lang og solskinsrig på frilandsmuseet i slotsparken og på Lyngby sø. Jeg vidste allerede der at jeg ville ham til mere end venskab, men jeg vidste også at jeg måtte have tålmodighed i stor stil. Sommeren over så vi hinanden i weekenden, vi var i tivoli og hører tv2, jeg lavede mad og vi hyggede på mit lille kollegieværelse. En aften kørte vi på Amager strand med ½l chokoladeis og et tæppe og det var der han tog min hånd første gang og det var der vi første gang lå under stjernerne og holdt om hinanden, imens vi lyttede til bølgernes slag mod stranden.

Sommer blev til efterår, og Han kom og spiste om tirsdagen og i weekenden så vi også hinanden. Vi så film i min seng, men mest af alt så husker jeg at vi puttede tæt sammen rigtig meget. Han kørte altid hjem til forstaden igen, om aftenen, natten eller nogle gange havde det nået at blive morgen inden. Vi krammede længe og var altid meget længe om at sige farvel. Da efterår blev til vinter, blev det for koldt at cykle og hans mor kom og hentede ham om tirsdagen og vi begyndte at være hos ham i weekenden. December fik jeg lov til at komme ud og se ham spille kamp og der mødte jeg hans mor for første gang. Vi mødtes ofte i december, min lillebror kørte helt ud til forstaden og hentede mig om aftenen så jeg kunne ses med Ham, Jeg var med ude og købe gaverne til hans familie og vi blev enige om at fejre nytårsaften sammen. Det blev også første gang vi sov sammen.

Januar begyndte vi at sætte hans nye og større lejlighed i stand, vi sov stadig sammen og det blev vane at være sammen langt mere end før. Jeg mødte hans brødre og svigerinder og jeg kom med ud og se alle hans kampe. I Februar fik jeg en hylde i skabet i den nye lejlighed og nu synes jeg efterhånden jeg var så vild med manden at jeg fandt det svært at vi ikke var kærester. Kim tog på træningsweekend imens jeg satte ting på plads i det nye køkken, og vi blev enige om at vi savnede hinanden meget. En aften i marts lå vi flettet ind i hinanden inden jeg skulle hjem til kollegiet og jeg sagde til ham at jeg nogle gange fandt det svært at vi ikke rigtig havde en defination på hvad vi var. Han holdt mig tæt og fortalte at vi jo var hinandens. Han fortalte også at han jo havde tænkt på at jeg jo nok godt kunne være moderen til hans børn. Vi holdt tæt om hinanden og for nu, var det nok, for vi var jo hinandens.

Han fik af vide at han skulle til Lissabon i slutningen af marts for sit firma, han skulle være væk i 4 dage og en dag spørger han om jeg vil med. Jeg siger ja uden tanke på penge og økonomi. Men opsparingen blev slagtet og jeg fik lavet nyt pas i en fart og en mandag i marts var vi på vej mod Portugal. Vi ankom sent og blev modtaget som Mr. & Mrs. Det grinte vi og tog billeder af inden vi faldt i søvn i hinandens arme. Tirsdag stod på arbejde til Ham og Turisme til mig. Der var høj sol og foråret var for alvor kommet til Sydeuropa, jeg sugede til mig af solens stråler og synes at Lissabon da var et fantastisk sted at være. Da jeg sad på en trappe på en plads ved havet og nød det hele, blev jeg passede op af en mand der interesseret spurgte om jeg var her helt alene. Straks meddelte jeg ham at jeg var her sammen med min kæreste. Er han manden i dit liv, spurgte manden og jeg svarede uden kny ja. Så gik han igen. Om aftenen mødtes Han og jeg, vi gik ud og spiste og efter middagen gik vi en tur. Da vi nåede til Tyrefægterarenaen fortalte at jeg altså havde kaldt ham for min kæreste tidligere, nårr ja, det havde han jo egentlig også ude på kontoret. Så tog jeg mig mod til og sagde at det er kæreste noget det kunne jeg egentlig ret så godt tænke mig at blive ved med når vi kom hjem fra Lissabon. Jamen det kunne vi godt, svarede han. Du ved godt at hvis vi skal være kærester, så kysser kærester altså hinanden, sagde jeg Ja ja, senere... svarede han. Der gik vi lidt og så på stjernerne og lysene og kunne dufte savsmulden fra arenaen, og udenfor foran springvandet, holder han mig helt tæt ind til sig kigger ned på mig og kysser mig for første gang. Det blev til mange flere kys det forår.

I Juli flyttede jeg ind, det kunne jeg jo lige så godt, for jeg var der jo hele tiden alligevel. Nytårs aften 2007 siger Han henover nytårslaksen at han vist nok troede at han elskede mig. Jeg begynder at græde for det lød så smukt, han rejste sig og tog mig ind til ham og sagde; Jeg kan jo kun sige tror fordi jeg har aldrig elsket nogen før, så jeg ved det jo ikke om det er det, selvom jeg er ret sikker. Et par dage senere ligger vi og putter og der siger han så at han nu var kommet frem til at vidste han elskede mig, for han var nu helt sikker på at han aldrig ville have lyst til et liv uden mig. Jeg kysser ham og siger at så må han jo hellere gifte sig med mig en dag, Det vil jeg også gerne senere, var hans svar. Kimen til det kommende bryllup var lagt og nu et år senere har vi bestilt tid i kirken. Alle spørger ind til frieriet, men det har vi ikke gjort brug af. Det er egentlig meget sigende for vores forhold at vi er blevet enige om tingene, ved at tale om det